Fysioterapi

Hvad er fysioterapi?

Fysioterapi er en profession inden for sundhedsfaget, der arbejder med menneskets bevægeapparat. Formålet med fysioterapi er at få kroppen til at fungere optimalt. Fysioterapi arbejder med kroppens muskler, led, knogler og nervesystem for at forbedre dens funktioner og bevægelser. Fysioterapi bruges både forebyggende og når skaden er sket – gennem manuelle behandlingsteknikker og træningsøvelser.
Et vigtigt element i fysioterapi er kombinationen af behandling og træning. Det er med denne kombination, at kroppen får de bedste forudsætninger for at rehabilitere og forebygge nye skader.
Fysioterapi kan hjælpe på:
  • Rygsmerter og problematikker; Diskusprolaps/protrusion, hold i ryggen, piskesmæld/whiplash, mv.
  • Skulder problematikker; Impingement, frossen skulder, rotatorcuff smerter, mv.
  • Sportsskader; fibersprægninger, forstrækninger, menisk skade, ledbåndsskade, korsbåndsskader, mv.
  • Leddegigt / Artrose (slidgigt)
  • Bindevævssygdomme
  • Arbejdsskader
  • Golf/Tennis/muse-albue
  • Genoptræning efter sygdom eller operation
  • Lammelser
  • Forbyggende tiltag for at forhindre nye skader eller tilbagefald af gamle skader

 

Et forløb med fysioterapeut

Et forløb starter altid med en samtale om dine behov og ønsker. Til samtalen vil du sammen med din fysioterapeut kortlægge, hvad der skal være fokus på i det videre forløb.
Herefter kan et behandlingsforløb starte.