Jeannie

Det har været en kæmpe fornøjelse at træne sammen med Flemming Nørgaard, og der er en god kemi og spas, og det gør lysten til den hårde træning meget større. Man kommer glædeligt igen næste gang, selvom man har været øm i flere dage efter.
Jeg synes, det er meget motiverende med Flemming som personlig træner – og vil klart anbefale ham.
Jeannie fortæller:
Baggrund
Jeg har sklerose (MS), og det er rigtig vigtigt at holde sig i gang, så musklerne ikke bliver svage. Efter at have trænet en gang om ugen på hold, kunne jeg godt tænke mig at få noget mere ud af min træning. Og da jeg havde forsømt min krop og træning i en længere periode, måtte der ske noget. Min krop var blevet svækket en del, og jeg havde taget 10 kg på gennem et par år. Jeg havde ingen overskud og energi.
Ønske
at blive trænet op
at få bedre balance
at få mere kraft i både ben og arme
at få mere energi og overskud
at få skubbet min MS i baggrunden
at få livskvaliteten tilbage
at tabe de sidste kg
Mål
At opnå mine ønsker om bedre helbred, styrke og glæde ved at træne og holde mig i gang.
Ved personlig træning med Flemming har jeg på 8 uger opnået at få bedre balance, overskud og energi og blod på tanden til at fortsætte alene med alle de øvelser, jeg har lavet gennem den personlige træning. Jeg har også opnået mit vægttab.
Jeg ville aldrig kunne have presset mig selv så meget, som jeg er blevet med Flemming.
Flemming er rigtig dygtig og har en stor viden omkring kost, træning og muskler. Han er god til at se, hvornår han skal presse lidt mere, og hvornår han skal stoppe. Han udviser en stor ro og tålmodighed, så man føler sig meget tryg i hans selskab.